sundhed

Sukrin eller sukker – Hvordan skal jeg søde?

Langt de fleste af os kender fornemmelsen af, at få lyst til noget sødt, ligesom vi også ved, at vi har en tendens til at ville søde nogle af de sure ting vi spiser. Det kunne fx være skålen med naturelyoghurt, der skal sødes, hvis den skal glide ned om morgenen. Men er det klogeste valg af sødemiddel sukker?

Der er mange fantastiske ting at søde med. Det kunne være honning, sirup eller palmesukker, der alle er gode og søde, men samtidigt naturlige valg. Men mange af os ønsker måske at undgå at tage på i vægt, ja, mange af os går faktisk rundt med et ønske om at gå ned i vægt.

Hvis du vil have noget at søde med, som ikke øger din kropsvægt, kunne du vælge kunstige sødestoffer, men al forskning peger på, at dette på ingen måde er sundt for den menneskelige krop, om end det er kalorielet.

Et godt alternativ til sukkeret er sukrin eller sukkeralkohol som fx Birkesød. Fordelene ved sidstnævnte er, at det er kalorielet og ikke er for hårdt for dine tænder, og så er smagen et plus – Det er velsmagende og smager mere af ”den ægte vare” end diverse kunstige substitutter.

Er man prisbevidst, må man dog se langt efter Birkesød. Det er dyrt. Her melder sukrin sig igen på banen. Jo vist er sukrin dyrere end det almindelig, hvide sukker, men det er billigere end visse andre alternativer.

Sukrin er helt frit for kalorier, og kan dermed indtages uden, at man skal bekymre sig om det ”sætter sig”. Igen er der tale om et alternativ til sukker, som er skånsomt for dine tænder, og som desuden både ligner og smager næsten som sukker.

Naturligt findes sukrin bl.a. i frugt, som fx pærer, meloner og svampe. Mange slags sukkeralkoholer som sukrin kan give dårlig mave, hvis man får det i for store mængder, men det skulle sukrin faktisk ikke gøre, da sukrin optages i tyndtarmen – For tidligt til at det kan nå at skabe problemer for din fordøjelse. Således udskilles 90 % af stoffet faktisk allerede inden for 24 timer – Vær dog opmærksom på, at overdrevet forbrug af sukrin kan ”sætte gang” i fordøjelsen på en uhensigtsmæssig måde, hvis I forstår.

Til sidst skal det nævnes, at sukrin holder dit blodsukker stabilt, hvilket er en kæmpe sundhedsmæssig fordel.

Hvad skal jeg gøre?

Hvis du har fået mod på at prøve sukrin, kan du fx købe det her. Ellers må du så vidt muligt undgå søde sager, hvis du vil holde dig slank. Hold igen med at bage, eller bag med sukrin eller lignende erstatninger for sukker.

Du kan også sagtens skære ned på sukkermængderne i opskrifter, hvilket vil virke med langt det meste bagværk. Det er godt sted at eksperimentere.

Husk, at der også er andre ting, der kan søde. Dette kunne fx være frugt. Der er også gode, naturlige ting som honning, som sagtens kan anvendes til børn og slanke voksne.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by: Wordpress