Bolig Boligindretning sundhed

Ryd op i hjemmet og opnå bedre feng shui

oprydningForleden dag blev jeg overvældet af en følelse af uoverskuelighed og ugidelighed. Jeg kunne slet ikke overskue noget, og kunne slet ikke overskue, at være derhjemme. Mit hjem har de sidste par uger (læs: måneder) flydt og været totalt kaotisk, hvilket højst sandsynligt er på grund af mit arbejdsniveau det sidste stykke tid. Jeg føler nærmest at jeg har arbejdet i døgndrift, men sådan er det jo at være selvstændig og udfylde alle roller på arbejdspladsen. Anyways, når jeg så endelig var hjemme, kunne jeg faktisk ikke rigtigt overskue det, hvilket resulterede i, at jeg aldrig fik ryddet op – og vupti, lige pludselig havde rodet hobet sig op BIG time. Mine veninder begyndte at undre sig over, hvorfor jeg aldrig inviterede dem hjem til mig, og da jeg endelig indrømmede, at det var på grund af rodet, kan jeg godt love jer for, at der blev smidt gode råd efter mig.

Jeg må nok indrømme, at jeg kun lyttede med at halvt øre, men da min veninde Grith fortalte om, hvordan hun selv havde opnået ro i sindet og bedre feng shui i sin lejlighed, blot ved at kategorisere sit rod, så syntes jeg alligevel, at det blev spændende. Hun fortalte mig om hende her feng shui- og ”oprydningseksperten” Lena Bentsen, som åbenbart skulle være lidt af et geni. Alle ved jo, at de bedste anbefalinger er dem, som man får fra sine venner, og når det så endda kom fra Grith, så var der ingen tvivl om, at der var hold i det.

Aktiv og passivt rod

Anbefalingerne fra hende her Lena Bentsen går i korte træk ud på, at dele sit rod op i aktivt rod og passivt rod. Det vil med andre ord sige, at roden efter aftensmaden eller arbejdet på skrivebordet er aktivt rod, så længe man stadig er i gang med det. Det bliver først passivt rod, når man er færdig med det, og det skal ryddes op. For mig kan det nogle gange være svært at skelne, da arbejdet jo som sådan ikke er ”færdigt” nogensinde, men jeg har brugt rådet til at underopdele en slags rod, og så rydde å meget af det op som muligt. Som Lena Bentsen siger, så er passivt rod ting, der er gået i stå. Tingene kan ikke gå selv, de skal have hjælp til at komme på plads. Passivt rod, hvilket jeg virkelig kender til, ”lugter” og påvirker dig negativt. Man kan sige, at det ”belaster” helbredet, da det både giver dårlig samvittighed, flovhed og kræver (alt for meget)opmærksomhed. Ergo: få det nu bare af vejen – du får det så meget bedre.

Lena Bentsen rigtig mange gode råd til hvordan man rydder op og smider ud, men de her simple tips var lige hvad jeg manglede, for at få balance i rodet derhjemme. Når jeg afslutter noget nu, tænker jeg straks, at jeg skal rydde det op for min egen skyld, i stedet for ikke at orke det, og så senere blive ”belastet” af det. Tippet er hermed givet videre – det kan klart anbefales!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Powered by: